Så er den første udfordring fra vores gæstedesigner Jette/ma11edina klar, men først lidt om hende:
Jeg fik kendskab til scrapbooking sidst i 2005, hvor jeg sad og surfede på nettet, og jeg kom rigtig i gang i 2006, og har scrappet for alvor i 2 år nu. og jeg må nok erkende, at jeg er blevet total afhængig af denne verden
Jeg bor i en lille by uden for Holstebro, er gift og har to børn på 18 og 22 år, og Rikke, den yngste er stadig hjemmeboende. Så fra den side modtager jeg også konstruktiv kritik :-D. Der er jo ingen små børn i huset, dog har vi katten Franz, som nok kan betegnes som familiens baby/kæledægge ;-) og som får en del opmærksomhed
Jeg arbejder fuldtids i et bandagistfirma, "Midtvest Ortopædi" i Holstebro, som administrativ leder, og det er et arbejde jeg er meget glad for, og hvor jeg trives og har det rigtig godt med mine kollegaer.
Jeg bruger megen tid på min hobby, og min mand har (heldigvis) sin egen hobby, cykling, som også optager ham meget, og den frihed er dejlig at have for os begge. Jeg deltager også i de crops og scraparrangementer jeg kan nå, det er rigtig hyggeligt, og giver også en masse input, bl.a. gode ideer og råd fra andre scrappere.
Jeg er ikke sikker på om jeg har min egen stil, men mange vil nok kunne genkende mine ting alligevel, da man vel altid har nogle favorit-emner, skitser og farver, og det har jeg helt sikkert! Men jeg forsøger at være så varieret som muligt, bl.a. ved at deltage i udfordringer og konkurrencer, da jeg synes de tit kan være alternative, i forhold til det jeg normalt laver.
For 1 år siden lavede jeg min egen blog, hvor jeg fortæller lidt om min hverdag og viser noget af det frem, jeg laver, det være sig LO´s, kort eller andet. Min blog hedder: http://jettesscrapblog.blogspot.com/, og du er meget velkommen til at besøge mig der.
Og nu til udfordringen fra hende:
Scrap et sommerLO, hvilke tanker, oplevelser eller minder får du ved ordet "sommer"?
Ordet SOMMER skal stå på LOét, som en titel/del af titel/eller i journaling.
Der skal laves en BÅNDRAMME om et foto,og bruges PAPIRMOSAIKKER/firkanter på LOét.
Her er Jettes inspiration med materialer fra Fru Hansens Kælder:
Inspiration lavet af Anette:
Materialer: Karton, papirsrester og bånd fra pakkekalender.
Inspiration lavet af Lisette
Materialer: papir fra We are memories keeper, bånd ki-memories og bazzill, stickers fra making memories og chatter box.
Bidragene sendes som altid til: netti4@yahoo.com senest onsdag d. 15.10.2008 kl.23.59.
Og HUSK at de skal være 500 pixels i bredden eller bruger du programmet paint: 25% x 25 %.
Vi glæder os til at modtage rigtig mange bidrag fra aller jer scrappere.
Vi glæder os til at modtage rigtig mange bidrag fra aller jer scrappere.
1-2-3 scrap! hilsner fra
Lisette og Anette
Ingen kommentarer:
Send en kommentar